Lad teknologien arbejde for dig

EMS står for Electrical Muscle Stimulation

EMS går ud på, at du træner iført en dragt med elektroder i.

Simpelt forklaret gør dragten det, at den fortæller dine muskler, som så fortæller din hjerne, at du løfter tungere end du i virkeligheden gør. Det betyder, at når du er iført dragten og du løfter med let eller ingen belastning, så spænder din hjerne dine muskler svarende til stor belastning.
På den måde opnår du:

Meget effektiv muskelopbygning, da det svarer til meget mere belastning, end hvad du i virkeligheden løfter.

Meget skånsom træning, fordi du ikke belaster scener og led, da du reelt ikke har vægt på.

Fordi at dragten aktiverer dine muskler:

  • spænder alle dine store muskelgrupper samtidig, og du skal derfor træne i meget kortere tid. Dragten kommer desuden i dybden i dine muskler hver gang.
  • kan du ikke snyde med vægt/intensitet/brug af forkerte muskler, som du kan træningscenter.
  • kan du ikke løfte skævt, som du vil gøre i fri træning.
    Derfor får du en fuldstændig symmetrisk muskelsætning i din krop, hvilket giver balance og er med til at reducere skader, skavanker, smerter og dårlig kropsholdning.

Kort sagt, EMS er en meget effektiv træningsform.
Kun 2 × 20 minutter om ugen af nok til, at opbygge en sund og stærk krop.

EMS er for alle!

EMS er langtfra kun til bodybuildere, atleter og sportsudøvere.

EMS er også til alle os, som ved, eller ligefrem mærker, at med alderen begynder skavankerne at melde sig.
Eller et godt supplement til den dem, som får deres cardio træning, men som ikke kan tage sig sammen til, at komme i træningscenteret og få vedligeholdt de øvrige muskler i kroppen.

De fleste af os ved, at en sund og velfungerende krop kræver, at vi vedligeholder vores muskelmasse. Med alderen forsvinder vores muskelmasse automatisk. Oveni det har vi mennesker i dag hjælpemidler til alting og mange af os lever et liv, hvor vi ikke er meget fysisk aktive i løbet af vores hverdag. Derfor er det simpelthen nødvendigt, at vi gør noget for, at træne og vedligeholde vores muskelmasse.

Vi kunne gå i træningscenter 1,5 time, 2-3 gange om ugen. – Men gør vi det!?

2 × 20 minutters EMS træning er nemt og overskueligt, at putte ind i sin hverdag, og så er det ovenikøbet sjovt og altid sammen med en personlig træner. Gør dig selv den tjeneste, at gøre EMS til en fast og naturlig del af din hverdag. På den måde holder du smerterne og skavankerne for døren, og du har god samvittighed og kan altid sætte hak ved et vigtigt punkt på din overordnede to-do-liste.

Du må ikke træne EMS hvis du:

  • Er gravid
  • Har kræft
  • Lider af epilepsi
  • Har en hjertesygdom
  • Går med pacemaker
  • Har indtaget alkohol eller euforiserende stoffer

Desuden

  • Hvis du har plastikimplantater i kroppen, skal din instruktør informeres.
  • Hvis du har implementeret metal i kroppen, skal din instruktør informeres.
  • Hvis du for nylig har undergået kirurgiske indgreb, skal din læge give skriftlig tilladelse.
  • Hvis du er under 18 år, skal dine forældre give skriftlig tilladelse.